torsdag 20 mars 2014

Hollywoods bagside!

Jeg elsker mode og fashion og modeshows og.. og.. og..
MEN jeg elsker ikke det, som branchen gør ved vores syn på hvad der er den normale kvindekrop!! I dag er det blevet moderne at se knogler der stikker ud alle steder på kroppen, hvor det for blot et par årtier siden, faktisk var moderne med veldrejede frodige kvindekroppe, der både havde lidt blødt til gården og gaden. Se dette galleri, for nogle meget sigende billeder!!

Og så er der alle de falske illusioner af kendisserne fra Hollywood, som går igen i alle modebladende. De får lavet smukke photoshoots, hvor de ligner en million, også dem der har fået børn. Det er lidt som om at appelsinhud, deller og løs hud ikke findes, når man bliver stjerne. Men der fandt jeg sørme lige et andet galleri til at modvise dén påstand!

Det er synd og skam, at de helt unge piger har de store stjerner og tynde supermodeller som idealer, for i virkeligheden, er billedet jo et ganske andet!


onsdag 5 mars 2014

Fashion trends and vision

Sidste uge fortalte jeg om Copenhagen Fashion Week og om CIFF messerne i Bella Centret. Men der er også to mindre messer – eller events. Den en er  ”Gallery”, som blev holdt i Forum og den anden er ”Vision” som i år var på Lokomotivværkstedet i Sydhavnen.

Gallery er lidt alternativ i forhold til CIFF. Den er mindre, og der er meget fokus på bæredygtighed og økologiske materialer. Den er for udstillere der ser sig selv som mere niche og måske mindre kommercielle end dem in Bella Centret. Men i virkeligheden er mange af udstillerne på Gallery fra de samme firmaer som de store på CIFF, men de placere nogle af deres specielle kollektioner og brands på Gallery.
Vision er om den nyeste mode. Om morgendagens mode. Om trends. Det er her man kan få en fornemmelse for hvilken vej moden går. Og det er jo det det hele handler om. For de trends der kommer frem på ”Vision” diktere hvordan tøjet ser ud to år senere på CIFF. Det tager lang tid at skabe nyt tøj. Man skal starte med det rigtige stof og tilbehør (knapper, lynlåse, tråd osv.). Så der kan sagtens gå et par år fra designeren begynder at se på stof og tilbehør, til de har været igennem processen med at lave de første prøver, beskrevet hvad der skal i af materialer, lavet en prøvekollektion, få taget billeder til brochure og andet marketing materiale, bestilt materialer til produktion, få lavet prøver og få priser på fabrikker rundt omkring i verden, og endeligt at få det hele lavet og sendt ud i butikkerne. Så når der er modeshow og folk griner af det tøj som de synes er outreret, så er det dem selv der er til grin, for de kommer selv til at gå i tøj der er resultatet af selvsamme trends.


Det var lidt om de fire store messer. Men der sker jo også en masse ting rundt omkring i byen i løbet af ugen, og jeg har slet ikke fået fortalt jer om det som det hele handler om, nemlig selve tøjet og hvilke trends der kom frem i år.